Min dejlige Frida og de 4 super søde hvalpe :-)
På dette billede sammen med Frida er hvalpene næsten 3 uger gamle.

Men på billederne nedenunder - der er de 4 uger.

NB: VI ER 5½ UGE NU - DER ER MASSER AF NYE BILLEDER PÅ DE ANDRE FANER - FOTOALBUM - HVALPE 5 UGER - SAMT FLERE NYE VIDEOER HVOR VI LEGER I HAVEN :-)

Vi er blevet 4 uger nu - og vi har fået nye navne :-)

Vi trives og er begyndt at lege lidt med hinanden. Vi kan godt finde på, at gumle lidt på hinandens ører eller hale.

Indtil nu har vi heddet Hvide, Sorte, HvidSort og Prik - sådan bare navngivet ud fra hvordan vi ser ud. - Vi har nu fået rigtige navne til stambogen. - Det er ikke sikkert vi kommer til at blive kaldt de navne når vi flytter til nye hjem - vores mor hedder i stambogen Lepedian's Miracle Lamleh - men det er da alt for svært at råbe det når vi vil have mad - så vi kalder hende bare for Frida når vi råber på mad.

Vores navne i stambogen - er næsten det samme som hidtil - ihvertfald samme system - men nu hedder vi det bare på udenlansk i stedet for på dansk. - Vi søgte på ord der siger noget om vores udseende på stort set alle sprog - men af en eller anden grund endte alle os 3 drenge med at få italienske navne. - Men italiensk er også et fantastisk smukt sprog.

Hvide - der er den førstfødte hvalp er en hanhund, som indtil nu har heddet "Hvide" - Han er næsten helt hvid, kun rundt om det ene øje er der et lille bitte sort område. - Han hedder nu "BIANCO" - Bianco betyder hvid på italiensk - og det navn klinger fantastisk godt, og er et dejligt hundenavn.

Prik - han er den sidstfødte hvalp - der er helt hvid - bortset lige fra den lille sorte plet nederst på ryggen - Han har indtil nu heddet for "Prik" og ville have kommet til at hedde Punto hvis det skulle oversættes direkte til italiensk - men han kan jo ikke hedde som en Fiat Punto - - Men et punktum er jo også bare et lille prik - og punktum hedder Puntino på italiensk. Puntino er ikke til at stå for, så det hedder han nu :-) Puntino fylder dog ikke størrelsesmæssigt kun som en lille prik, for han kan altid parat til at snuppe en tår mælk hver gang mor Frida er i nærheden.

Sorte var meget besværlig at finde navn til - Sort er Nero på italiensk - meeen nej det skulle det ikke være - vi prøvede med alt andet der er sort - såsom nat, kaffe, tjære, lakrids, kul, olie, mørke og meget mere - men intet lød særlig godt på hverken italiensk eller andre sprog - Men en skorstensfejer han er sort - og en skorsten er kulsort indeni - så han hedder da Camino der betyder skorsten - selvfølgelig på italiensk som mine brødre. Camino er også en eller anden berømt gårute, som skulle være så fantastisk en oplevelse at gå på. Så vi overvejer om vi skal tage en lille gåtur oven på vores helt egen Camino ;-) men det vil da næsten være synd for ham.

Vores søster der indtil nu har heddet HvidSort - ja hun hedder ikke et italiensk navn - hun hedder Aya - Navnet Aya har forældrene til ham der ejer os indtil videre, fået lov til at navngive - De synes jeg ligner en Aya, så det hedder hun. - Og sjovt nok passer hun alligevel helt tilfældigvis ind i det med navn efter udseende. Det fandt vi først ud af efter navngivningen - men på japansk der betyder Aya flerfarvet - og vores søster er jo netop både hvid og sort - ligesom en sortbroget dansk malkeko - så vi håber hun giver os en kop mælk, hvis vores mor har brug for en pause - for vi er godt nok blevet store og sultne. Vi er ligefrem begyndt at få lidt almindelig mad også. Men mælk er nu stadig det allerbedste.

Vores mor holdte en pause fra os i går - hvor hun hoppede ud af kassen. - hun blev vist lidt træt af at vi hele tiden vil sluge mælk i os. - Og selv om hun rejste sig op, så kunne vi stadig nå op til baren hi hi - så hun hoppede ud for en pause - Vi troede ellers vi var ret smarte, da vi så istedet fandt en dievorte nederst på maven hos vores bror - men øv for noget juks af en dievorte han har sig - den virkede desværre slet ikke - og han sprællede også så mærkeligt, da vi tjekkede om hans dievorte kunne bruges i mangel af vores mor - så det var godt at mor kom tilbage i kassen lidt efter, for hendes dievorter virker da heldigvis stadig.

Nu her hvor vi er lige lidt over 4 uger gamle - der vejer vi en hel del.

Bianco (Hvide) vejer nu 1.332 gram (mod 201 gram ved fødslen)
Camino (Sorte) vejer 1.254 gram (mod 234 gram)
Aya (HvidSort) vejer 1.218 gram (mod 186 gram)
Puntino (Prik) vejer hele 1.586 gram (mod 226 gram).

Her er nogle billeder af hvordan vi ser ud som 4 uger gamle.

NB Hjemmesiden er helt ny - og vi har ikke prøvet at have en hjemmeside før - så vi er helt på begynderstadiet med hjemmesider - men der kommer mere på efterhånden :-)

Tak fordi I har kigget her på hjemmesiden hos mine fantastiske hvalpe. - Der bliver lagt på efterhånden som der er nyt at fortælle om vores udvikling - og nye billeder :-)

Camino (hanhund) 4 uger

Camino 4 uger

Aya (tæve) 4 uger

Aya 4 uger

Puntino 4 uger

Puntino (hanhund) 4 uger.

Bianco - (hanhund) 4 uger.

Bianco 4 uger

Camino og Bianco 4 uger

Aya 4 uger - Puntino i baggrunden

Aya gaber :-)